Aktuel El produktion i danmark og Norden
Disse store kraftværker er placeret ved havnebyer, så man let kan forsyne dem med det primære brændsel, som er kul. I de senere år har disse værker dog i stigende grad begyndt at anvende naturgas og i mindre omfang halm. De fleste centrale kraftværker laver varme samtidig med el, fordi det giver en bedre udnyttelse af brændslet. Dvs. at store byområder som København, Odense, Esbjerg, Århus og Ålborg får fjernvarme fra disse værker. Spredt ud over landet ligger der også ca. 600 decentrale kraftvarmeværker. Disse værker laver både fjernvarme og el.
Mange af disse værker bruger naturgas, men også biobrændsler, biogas og affald bruges som brændsel. 5500 vindmøller bidrager også til den danske elproduktion. På årsbasis bliver det til omkring 20% af det danske elforbrug.
På dage med god vind, kan møllerne nå op på at bidrage med mere end 50%. Med højspændingsledninger og kabler til Norge, Sverige og Tyskland kan Danmark både importere og eksportere elektricitet.
Importerer vi strøm fra Norge er den produceret på vandkraftværker. I Sverige er ca. halvdelen produceret ved vandkraft og resten på atomkraftværker. I Tyskland er ca. 80% produceret på kulkraftværker (delvis naturgas), mens 20 % kommer fra atomkraft. Her er atomkraften dog på retur, mens der kommer flere og flere vindmøller til. Når det blæser meget i Danmark og samtidig er koldt produceres der som regel mere strøm, end vi kan bruge.
Selv om vindmøllerne producerer meget, er det nødvendigt også at holde gang i de kraftværker, der laver både el og varme for ellers begynder mange mennesker rundt omkring at fryse. Derfor eksporterer vi i den situation strøm til udlandet. Hvis der samtidig er koldt i Norge og Sverige er flere af deres elve frosset til, og sneen bliver liggende på landskabet uden at smelte og flyde hen til vandkraftværkerne. Da mange nordmænd og svenskere varmer deres huse op med strøm, har de i disse situationer også brug for meget strøm. Så årstiderne og vejret har stor indflydelse på elproduktionen, elforbruget og dermed, hvordan strømmen flyder rundt i elnettet. Både kraftværker og vindmøller laver vekselstrøm. Da vekselstrøm ikke kan lagres, men skal bruges i samme øjeblik som den produceres, er det vigtigt at have et godt elnet, der kan fordele strømmen. Hvis der er mere strøm i et net, end forbrugerne aftager, bryder nettet sammen. Derfor overvåges elforbrug og elproduktion hele tiden i to overvågningscentraler her i Danmark.
Produceres der mere strøm, end der kan afsættes i Danmark og til eksport, sørger disse centraler for, at der bliver lukket et eller flere store elværker. Med baggrund i disse oplysninger kan man diskutere forskellige scenarier, hvor man ændrer forskellige parametre, som vind, temperatur, nedbør, nedbrud på atomkraftværker eller kabelforbindelser til udlandet osv.
Hvordan skal fremtidens elforsyning se ud? Kan man opfinde en teknologi som kan bruges til lagring af el – f.eks. brændselsceller? Hvad med superledere, som ikke giver energitab, kan de bruges til at sende strøm fra solceller i Sahara? Det kan også være spændende af følge udviklingen hen over et døgn eller en uge,
Kan evt. kombineres med at der hentes oplysninger om temperatur på DMI’s hjemmeside eller selv laver målinger af vind og temperatur. Elforbruget ændrer sig hen over et døgn, og påvirkes også af om det er koldt eller varmt, hvornår folk møder på arbejde osv. Sammenlign evt. søndag, mandag og fredag osv. osv.